1991
Wonderful Copenhagen Marathon, søndag den 26. maj:
Det var lykkedes Kristian Terp fra Danfoss Salg i Danmark (DDEN) i Århus at samle et Danfoss-hold på 21 løbere, der i deres stribede rød/hvide løbetrøjer skabte opmærksomhed og hurtig blev døbt “Bolchedrengene fra Danfoss”. Det var lykkedes at samle løbere ikke blot fra danske afdelinger, men også fra Tyskland, Portugal og Frankrig.
Hurtigste Danfoss-løber var Flemming Nøhr, Danfoss System Automatik, Herlev i tiden 3:11:19. DDEN var sponsor, og der blev sørget godt for deltagerne under og efter løbet.
1992
Klubbens stiftelse:
Ideen med en Danfoss Marathon klub begynder at tage form i foråret 1992. Stiftende generalforsamling afholdes i Paris den 28. marts 1992. Som formand blev Kristian Terp fra DDEN valgt. Hovedformål var fælles deltagelse i et årlig internationalt marathonløb. Udover dette ønskede man også en klub for alle Danfoss-medarbejdere i alle Danfoss- selskaber, der løb marathon eller var interesseret i marathonløb. Klubben fik navnet "THE DANFOSS INTERNATIONAL MARATHON CLUB". Dette navn er senere ændret til "Danfoss Marathon Club".
MARATHON de PARIS, søndag den 29 marts 1992:
Ialt 59 Danfoss-medarbejdere havde ladet sig friste af Kristian Terps tilbud om at komme med til Paris og løbe marathon, og igen var der løbere med fra mange Danfoss -afdelinger/-selskaber. Bedste Danfoss-deltager blev Philippe Lansard, Danfoss Frankrig i tiden 2:49:00 foran Patrick Moreau også Danfoss Frankrig (2:56:00) og Flemming Brix, Danfoss Silkeborg (2:56:12). 55 ud af de 59 Danfoss deltagere fuldførte. Mange heppere var også taget med på denne tur. Danfoss Frankrig var sponsor.

1993
Wonderful Copenhagen Marathon, søndag den 19. maj:
Ud af 64 startende kom 61 i mål, så igen var succesen i hus. Igen var det Philippe Lansard, Danfoss Frankrig, der var den hurtigste Danfoss-deltager. Han løb de 42,2 km på 2:37:08. Nummer to blev Patrick Moreau og nummer tre Karl Heinz Niedrich fra Tyskland. Hurtigste Danfoss-pige blev Karin Munk, hun løb i 3:36:12. Danfoss Danmark var igen vært for os. Denne gang var der Danfoss-deltagere fra Frankrig, Tyskland, Sverige, Finland, England og Danmark.
Medlemstal: 84 (19 maj)
1994

Frankfurt Marathon, 23 oktober 1994
For Friedrich Mertens, Danfoss Flensburg, var dette års Frankfurt Marathon det 50. marathonløb, og han gennemførte i en alder af 60 år løbet i fin stil.
Danfoss stillede med et hold på 32 løbere og alle gennemførte. Hurtigste kvinde blev ikke uventet Birthe Reese, som gennemførte i tiden 3 timer og 44 minuter. Kaj Madsen var den hurtigste mand, med 2 timer 50 minutter. Danfoss Tyskland i Offenbach var vært for holdet, og Jürgen Barbendererde (56 år) fra Offenbach gennemførte på 3 timer og 17 minutter.
Der var deltagere fra Finland, Sverige, England, Tyskland og Danmark.
Medlemstal: 96 (20. okt.)
1995
Kristian Terp forlader Danfoss til fordel for et andet job. Rasmus Caspersen fortsætter som formand.
Stockholm Marathon, lørdag den 10. juni:
Dette løb havde ikke fanget mange medlemmers interesse. Med gæster blev Danfoss-holdet denne gang kun på 16, og det selvom man fik lov til at løbe ruten to gange igennem. Med Danfoss Sverige som vært blev turen for deltagere og heppere dog en god oplevelse.
Hanne Knudsen fra Danfoss Næstved, blev hurtigste kvinde i tiden 4:42:05 , men hun manglede lidt selskab af vores øvrige piger. Kaj Madsen, DN, blev denne gang løbet bagud af Hans Chr Møller, DN. Kaj løb i tiden 2:55:55 og Hans Chr løb i tiden 2:51:54
Også denne gang var der deltagelse fra flere Danfoss-selskaber idet der deltog løbere fra Sverige, Finland, Tyskland og Danmark
Se ruten: stock.gif

En af årsagerne til den manglende medlemsopbakning til Stockholm Marathon var måske, at der om efteråret sammne år blev arrangeret marathonløb over de to Lillebæltsbroer. Dette løb blev med omkring 3600 gennemførende løbere ny dansk rekord. Til dette løb deltog 45 Danfoss-løbere, heraf 10 løbere, der skulle ud på deres første marathon. Danfoss Kolding var efter løbet vært for os.
Resultater og tider:
Over 60 år: 1): Kaj H.R. Nielsen, 3:33:59, 2): Hans Jürgensen, 4:28:29
50-59 år: 1) Rasmus Caspersen, 3:29:59, 2) Erik Schulz, 3:51:32.
40-49 år. 1) Kaj Madsen 2:47:49, 2) Hans Chr Møller, 2:50:50
30-39 år: 1) Niels Dejgaard Pedersen, 3:17:49, 2) Kristen Langkjær, 3:31:31
under 30 år: 1) Birthe Reese 3:27:02, 2) Dan Otzen 3:45:50
Medlemstal 112 (11. september.)
1996
14th INTERNATIONAL ATHENS PEACE MARATHON, “GRIGORISLABRAKIS” søndag den 20. oktober 1996
Løbet i Athen har fået navnet “Grigoris Labrakis”, opkaldt efter den græske frihedskæmper og atletikmand, som blev skudt under en demonstration i 1963. I dette års løb deltog 3422 løbere. Årsagen til det store fremmøde var 100 år´s jubilæum, idet ruten næsten var den samme som blev brugt til de 1. olympiske lege i 1896, fra Marathonsletten til det smukke OL-stadion i Athen, opført i marmor. Normalt deltager kun ca. 900 løbere. Dette betød desværre lidt kaos i startområdet i byen Marathon, hvor starten gik, manglende vand på ruten og medaljer til de, der ikke løb så hurtig. Der var flotte diplomer til alle, men man fik dem uden navn og tid. Det skulle man selv skrive på.
Danfoss-løberene var igen mødt talrigt op, ialt 36 medlemmer ville løbe den “rigtige marathon rute”. På denne tur var der mange heppere med.
Se ruten: dkd.jpg
Hurtigste kvinde blev Birthe Reese, DN (3:49), hurtigste mand blev Ejgil Eriksen, DK (2:54)
En Danfoss-agent i Grækenland, Crogenic, var søndag aften vært for os på et traktørsted, der hed Old Horse Stable. En uforglemmelig aften med græsk mad, vin, musik, sang og dans.
Alt i alt en rigtig god marathontur med godt kammeratskab og mange oplevelser.
Medlemstal: 117 (10. okt.)
1997

Berlin Marathon er Europas næststørste marathonløb. 15500 løbere fra 73 nationer, gennemførte dette løb,
Med gæster var vi 48 løbere, som alle gennemførte, heraf 5 førstegangsløbere. Det blev en fantastisk flot sportslig succes med 20 personlige rekorder.
Efter løbet var Danfoss Tyskland vært for os.
Se ruten: berlin.gif
Medlemstal: 131 (16 sept.)
1998

Den 6. Juni:
Til dette halvmarathon løb, som forgik over Storebælt, skulle man have medbragt en hængkøje, for ventetiden både før og efter løbet blev lang. Løbet foregik på den måde at man løb fra Nyborg til Korsør og blev kørt retur i bus eller man kunne tage toget. Det var flot at løbe over Storebælt, og over 80 Danfoss-løbere deltog.

Den 25 juli:
Kun 10 Danfoss-løbere havde valgt at deltage i dette marathonløb. Ruten gik gennem Helsinki´s gader og langs kystlinen omkring byen, så det var en flot, men hård rute. Efter løbet var Danfoss Finland vært for os.
Name Nationality Marathon time Jennifer Hutchins US 4.31.25 Inge Madsen DK 4.57.14 Hanne Knudsen DK 4.45.59
Hans Chr Møller DK 2.58.42 Kaj M.T. Madsen DK 3.00.03 Jürgen Babendererde D 3.48.24 Heinz-Georg Walter D 3.49.44 Harry Nicolai DK 4.01.24 Ib Hansen DK 4.17.45 Lars Pahlman FI 4.35.0
1999

Den 23. maj:
I dette marathon løb deltog ca. 7000 løbere fra mange forskellige lande, heraf ca. 100 danske løbere. Danfoss Marathon Club deltog med 24 løbere.
Løbet foregik på brosten i Prags gamle bydel over Karlsbroen og derefter ca. 10 km langs Moldaufloden og til sidst gennem den gamle bymidte.
Efter dagens strabadser inviterede Tomas Maka fra salgskontoret i Prag på en typisk tjekkisk festmiddag.
2000
Den 12. juni:
Flere af os havde været med til de øvrige broløb - marathonløb over de to lillebæltsbroer i 1995 og DET STORE BROLØB over den nye Storebæltsbro i 1998, så vi ville selvfølgelig også være med over den nye Øresundsbro. I dette 1/2 marathonløb var der tilmeldt ca. 93000 løbere.
Løbet var arrangeret at Sparta og Malmøklubben MAI. Der var løbende start fra kl. 9.40 og indtil ca. 17.00. Kørestole og eliteløbere startede dog før. Løbet foregik ved at man løb fra Danmark og til Sverige og man blev så kørt tilbage i busser. Løbere fra Sverige blev kørt til Danmark og de skulle så løbe tilbage.
Medlemmer fra Danfoss Marathon Club deltog i dette løb, men på grund af det store antal deltagere blev det kun delvis som et hold. Læs lidt mere om hvorledes Grete oplevede løbet: Broloebet.pdf
15th Kaiser's-Plus
Budapest Marathon ®2000
Den 1. oktober
Danfoss Marathon Club besøgte Budapest, hvor 30 løbere gennemførte Budapest Marathon, søndag den 1. oktober 2000
Budapest Marathon er ikke et af de store internationale by marathon. I alt ca. 3000 løbere gennemførte løbet. Der var samtidig en stor folkefest for børn og voksne med masser af aktiviteter i byparken, som også var centrum for marathonløbet.
Marathonløbet foregik på vejene langs med Donau floden, forbi de mange flotte og berømte bygninger, som gjorde Budapest til en af Europas storslåede steder for 100 år siden. Løberne oplevede løbet som hårdt, måske på grund af en stærk sydlig vind og til tider en høj luftfugtighed.
Hurtigste Danfoss løber var Preben Knudsen fra Danfoss Viby, der løb distancen på tre timer og seks minutter.Hurtigste kvinde var Bente Justesen fra Byggekontoret i Nordborg, der løb på fire timer og 15 minutter.
At være dansker i Budapest blev noget særligt lige netop den dag, idet det var den søndag Danmarks kvindelandshold i håndbold vandt over Ungarn og sikrede sig Olympisk guld. Med Danfoss logo og Dannebrogsflag var vi nemme at få øje på og fik da også mange positive gratulationer, men også enkelte mindre venlige bemærkninger.
Danfoss Budapest sørgede for en herlig afslutning, idet de inviterede løbere og supportere på middag - tak til Danfoss Budapest for en dejlig aften.
Se ruten , foto. og resultater.
2001
Copenhagen Marathon, søndag den 20. maj:
Dette marathon løb er på en måde et jubilæum for Danfoss Marathon Club, idet det er 10 år siden at Danfoss første gang stillede op med et firmahold til et marathonløb. Året efter blev klubben dannet i forbindelse med deltagelse i Paris Marathon
24 Danfoss løbere deltog i Copenhagen Marathon. Det var blæsende og køligt, men Danfoss holdet havde et godt løb. Hurtigste kvinde var Bente Justensen, hurtigste mand var Kaj Madsen.
Efter løbet havde løbere og heppere en dejlig aften i restaurant Herzegovina i Tivoli.
Se foto og resultater.
2010
Paris Marathon, søndag den 11. april:
Bjarne Schmidt har skrevet en beretning fra turen til Paris Marathon. Læs mere herog billederher
Se placering, tider, videoklip m.m. af deltagerne fra Paris Marathon her
2011.
Harz-gebirglauf, Brocken marathon 8/10 2011
Peter Callsen fra Vidar motion har skrevet en beretning fra året tur til Brocken marathon, læs Peters beretning her |